I 70érne blev alle studerende på Odense Socialpædagogiske seminarium konditestet i idrætsundervisningen. Resultaterne var skræmmende og mange helt unge havde iltoptagelsestal som 70` årige. Disse unge blev straks døbt " de gamle ".
En projektgruppe af " de gamle" der undersøgte årsager til unges dårlige kondition, byggede som løsningsforslag en kondibane på seminariets grund. På længere sigt var dette ikke nok og vi dannede en forening for at få haltider i de kommunale haller. Foreningen kom til at hedde De Gamle Danske." De gamle " fordi medlemmerne var fysiologisk gamle og " danske " fordi gammel dansk var en meget afholdt drik på stedet. De første møder blev afholdt i den gamle kantine, hvor aktiviteten bestod i at spise øllebrød, drikke gammel dansk og gå tre gange rundet om kantinen. ( fortsættelse følger)
Fredag d. 31. oktober 2003 blev der afholdt reception for "De Gamle Danske", som er en idrætsforening for studerende og ansatte ved Odense Socialpædagogiske Seminarium. Foreningen blev oprettet i 1978 og har de sidste 25 år fungeret som et supplerende foreningstilbud til seminariets øvrige aktiviterer og undervisning med såvel et fagligt som et socialt fokus på tværs af studieforløb og jobfunktioner.
Uddrag af interview med formand for "De Gamle
Danske" og idrætslærer Sven Erik Sørensen, pedel og ansvarlig for
smykkeværksted i foreningen Poul Erik Larsen, studerende Randi Pedersen (hold
21.5) og pædagog og tidligere studerende Michael Kromann begge medlemmer af
foreningens festudvalg.
Elin: Hvad var baggrunden for at oprette idrætsforeningen "De Gamle
Danske" ?
Sven Erik: Da jeg blev ansat som underviser i idræt her på seminariet i 1978,
fik jeg hurtigt indført i min undervisning, at de studerende skulle testes. Jeg
var dengang knyttet til Universitetets fysiologiske afdeling på
idrætsuddannelsen, og havde bl.a. stået for den fysiske træning i vand,
herunder test i vand i forbindelse med svømmeundervisning. De studerende blev
testet her på OSS, og der viste det sig, ud af de tal der fremkom af de
videnskabelige test jeg lavede, at de studerende var sammenlignelige med 70
årige. Tallene skulle jo have ligget i deres egen aldersgruppe, men det gjorde
de ikke..... ja, og så blev de kaldt "de gamle".....
Sven Erik beretter videre om baggrunden for foreningsdannelsen af De gamle
Danske på seminariet, og det omfattende arbejde, der lå i at få et foreningsliv
op at stå med de nødvendige ansøgninger, leje af haller, oprettelse af
bestyrelse, udvalgsarbejde og deltagelse i diverse forbund, bevægelser og
aktiviteter indenfor idræt og bevægelse gennem årene.
Sven Erik: "Vi var med i TRIM-bevægelsen, og vi spillede badminton lige så
snart vi kunne komme til det. Ellers har vi været organiseret gennem DIF, DGI,
SIKO og Dansk Svømme- og Livrednings Forbund. Vi afholdt livredderprøver i
"Gamle Danske" sammen med svømmeundervisningen her på stedet. Vi var
også med i Tag-fat-organisationen i de godt 10 år den levede, en organisation
for pædagoger fra dag- og døgninstitutioner, der havde interesse for idræt. Vi
var med til at påvirke Tag-fat-bogen, der udkom med alle mulige børnelege. Det
var jo vores store interesse at samle på børnelege"
De gamle Danske udviklede sig gennem årene, og flere aktiviteter kom til, ofte
båret af de studerende. Hovedvægten var stadig på idræt og bevægelse, og senere
blev en aftenskole oprettet under foreningen med aktiviteter som:
smykkeværksted, kropsudtryk, klatring, tai-chi, riverdance, breakdance,
afrikansk dans, kor, musik, drama, teatersport, mv. Medlemmer af foreningen har
ligeledes kunnet arrangere eller deltage i stævner, turneringer, løb og andre
idrætsprægede aktiviteter udenfor seminariet.
Smykkeværkstedet er som aktivitet i foreningslivet blevet til en fast bestanddel af De Gamle Danske med dens eget indre liv. En af seminariets pedeller Poul Erik Larsen overtog for ca. 6-7 år siden ansvaret for dette smykkeværksted, efter en tidligere studerende havde startet det, med stenslibning som aktivitet. Poul Erik mødte op et par gange, sludrede lidt, og efterhånden overtog han ansvaret for aktiviteten. Værkstedet har i dag har ca. 10 - 12 medlemmer, som kommer en gang om ugen for at arbejde med smykker og stenslibning. De er medlemmer af DGD, men hører ikke ind under aftenskolen.
E: Hvad får DGD´s medlemmer i smykkeværkstedet til at komme
disse aftener?
Poul Erik: "Jamen det er det med det sociale, den atmosfære der er der.
Der er gamle og nuværende studerende, og så er der personaler, koner og
kærester, og nogle gange er der nogle af dem, der har børnene med. Det er
ligesom det spænder vidt. Og så vil jeg jo lige sige, at det er ikke hver gang,
vi får produceret noget. Det er hyggen der er omkring samværet. Mange af dem
kommer, selvom de ikke lige har lyst til at lave noget den pågældende aften,
simpelt hen for lige at få en kop kaffe og en snak. De studerende, der er i
praktik kommer nogle gange forbi med et par af deres brugere for at få en lille
snak og måske få lavet et smykke".
E: Hvilken betydning oplever du "De Gamle Danske" har for
seminariekulturen?
Sven Erik: "Historisk set, hvis vi tager de 25 år jeg har været med. Så
har det været meget skiftende. De første år, der var det os der var livet på
seminariet. Da var det os det hele gik over og igennem. Vi sad også i DSR. Vi
havde en stor indflydelse på det hele. Efter den "nye" uddannelses
indførelse (1992, red.), .....der kunne vi mærke et knæk. Altså det der med at
have 2 hold inde og ude, de studerende skiftede ud og ind på seminariet. Det
har gjort det vanskeligt. Betydningen for stedet......? Vi har ikke været så
synlige måske. Jeg tror der skete noget på det tidspunkt. Det er svært at sige,
hvad man selv betyder, altså det kan man ikke.... Jeg går jo og bruger min tid
på det hver dag, og så synes jeg nogle gange det går ad helvede til, og nogle
gange går det rigtig godt".
Randi: "At deltage i foreningslivet giver mulighed for socialt samvær ud
over seminariets øvrige aktiviteter. Vi kan lære nye mennesker at kende på
tværs af årgange og hold. Jeg har f.ex. taget et spansk kursus gennem Gamle
Danske til fordelagtige priser, og det er en skam, at ikke flere benytter sig
af denne mulighed. Det er mennesker af en bestemt støbning, der kommer her.
Stemningen er god. Aktiviteterne i aftenskolen bliver ikke taget så seriøst,
som de nogle gange bliver på andre aftenskoler".
Poul Erik: "Det har meget at sige, tror jeg. Nu har jeg ikke så meget
føling med de øvrige aktiviteter i foreningen, men smykkeværkstedet hviler
rimeligt meget i sig selv. Der kommer nye til, og der falder ikke så mange fra.
Der kommer nogle perioder, hvor de falder ud, og så vender de tilbage. Vi får
jo en helt anden indfaldsvinkel til de studerende. Her får vi altså snakket
lidt på en anden måde. Tonen er lidt mere fri her, og vi får en lidt anden
opfattelse af hinanden. Og jeg samarbejder selvfølgelig med seminariets
værkstedslærere, som også arbejder med smykkeværksted i undervisningen, og hvor
der jo også ud over den almindelige undervisning er åbne værksteder om
tirsdagen". De Gamle Danske er endvidere ansvarlige for seminariets
fester. Foreningens festudvalg arrangerer 6 fester om året: 2 startfester, 2
idrætsdage "med fest til" og 2 dimissionsfester. Tidligere var det
DGD, der alene stod for at arrangere seminariets dimissionsfester. I dag
foregår tilrettelæggelse af disse fester i samarbejde med de ansvarlige
søsterklasser og årgangskoordinatorer.
E: Hvilket udbytte giver det at være medlem af festudvalget i De Gamle Danske?
Randi: "Som arrangører af seminariefester får vi opbygget nogle rutiner,
som gør at vi nøjagtigt ved, hvad der skal gøres. Vi kender hinanden så godt,
at vi også kan koncentrere os om det kreative. Vi får snakket med mange
mennesker, og vi møder dem om mandagen igen . Det er med til at skabe gode
relationer, og vi er ikke fremmede overfor hinanden på samme måde".
Michael: "Jeg har altid godt kunnet lide frivilligt arbejde. Vi har nogle
fælles mål og er med til at skabe en god kultur. Hvis vi vil have noget ud over
det faglige, er det et godt sted at mødes.
Det er nogle dejlige mennesker, der er i festudvalget. Det er det sociale
fællesskab, der trækker. Det er en særlig slags mennesker, som gider involvere
sig i en særlig aktivitet og noget ud over sig selv. Jeg er begyndt et
meritstudie som lærer, og deltager også i festudvalget på mit nye
uddannelsessted. For tiden går jeg med nogle tanker om, hvorledes vi som studerende
kan mødes på uformelle måder på tværs af uddannelsesinstitutioner i byen".
E: Hvad er det der gør at sådan en idrætsforening kan overleve på en
uddannelsesinsitution i 25 år?Sven Erik: "Ja det er et godt
spørgsmål....... Det er jo den energi de studerende har, når de finder ind til
hvad en organisation er og hvad den kan, og hvad det vil sige ikke at være
alene. I det øjeblik man er flere sammen om en sag,....og en god sag. Ja, så
vil tingene køre, og så laver de hurtigt et netværk. De er gode til at lave
netværk på tværs af årgangene, og bruge hinanden. De snakker også sammen
bagefter, når de har fået job, og har glæde af hinanden også i jobmæssige
sammenhænge. Ja..., samlet handler det om flid, ihærdighed og
stædighed....!"
Ønsker I at vide mere om idrætsforeningen kan I klikke ind på denne hjemmeside
under "De gamle Danske"